Lorang&Co jul 2025 - Flipbook - Page 99
RAGÚ AF OKSE MED
BLØD POLENTA
Simpel, skøn og ægte vintermad. Nyd en blød, cremet polenta med
okseragú med de sødeste du kender. Faktisk er en klassisk ragu noget
af det aller skønneste i julemadens travle måneder.
Hovedret til 6 personer
6-800 g okseklump, - bov eller culotte
olivenolie
salt
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
2 gulerødder, i små tern
2 stilke bladselleri, 昀椀nthakket
mere olivenolie
1 dl hvidvin
1 dåse hakkede tomater, 400 g
1-2 dl oksefond
2 laurbærblade
salt og peber
2-3 spsk. olivenolie
POLENTA
1 liter vand
2 dl tør hvidvin
3 dl instant polenta
50 g smør
100 g revet parmesan
lidt rosmarin
salt og peber
Brun kødet i olivenolie i en stor, varm
sautérpande. Det skal tage 昀氀ot med
farve og blive gyldent og 昀椀nt, ca. 7-8
minutter. Krydr med salt og tag kødet op.
Sautér løg, hvidløg, gulerod og bladselleri. Det skal ikke tage farve, men sauteres
godt, ca. 4-6 minutter.
Kom hvidvin på og kog op. Tilsæt hakkede tomater og fond. Kom kødet tilbage
i gryden. Tilsæt laurbærblade og krydr
med salt og peber.
Lad retten simre under låg i 3 timer, eller
til kødet er helt mørt. Tjek undervejs om
der mangler væde. I så fald spæd med
lidt vand løbende.
Træk kødet fra hinanden med to ga昀氀er.
Lad evt. retten simre uden låg de sidste
15-20 minutter. Smag til med salt, peber
og lidt olivenolie. Kassér laurbærbladene.
POLENTA
Kog vandet i en gryde sammen med vin.
Tilsæt polenta og pisk til den tykner, 2-4
minutter. Tag det af varmen og tilsæt
smør. Smag til med salt og peber og
parmesan.
SERVERING
Anret polenta i dybe tallerkner. Top med
ragù, revet parmesan og lidt hakket rosmarin. Servér straks med et godt glasvin.
TIP
Raguen kan sagtens laves dagen i forvejen. Varm den godt igennem og smag til
igen inden servering.
JUL / LORANG&CO 99