Lorang&Co jul 2025 - Flipbook - Page 54
F R A N S K N O U G AT
Fransk nougat er noget af det skønneste. Det sviner lidt. Dog
ikke mere, end at det er besværet værd. Husk, at du skal bruge
et sukkertermometer.
Ca. 50 stykker
1 ¼ dl vand
375 g sukker
200 g glukose
250 g fast, dansk
honning
lidt flormelis
Desuden
75 g pasteuriserede
æggehvider
55 g sukker
Fyld
400 g let ristede
mandler
75 g saltede,
afskallede
pistacienødder
54
JUL / LORANG&CO
Kom vand, sukker, glukose og honning i en kasserolle og lad det stille og roligt varme op til 145 grader. Det tager 15-25 minutter, alt efter hvor varmt
blusset er.
Pisk imens hviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad
gangen, så de bliver seje og fine, som til marengs.
Hæld den varme sukkerlage i en tynd stråle i marengsen, mens du fortsat pisker med en elpisker.
Pisk i 8-10 minutter, til massen er sej og smuk.
Vend nødderne i.
Drys en silikonemåtte gavmildt med flormelis og
bred massen ud på måtten. Brug gerne en kagerulle med flormelis på.
Lad det køle helt af, og skær nougaten i rustikke
stykker. Drys med mere flormelis, når du pakker
den.
TIP Du kan fylde det i, du kan lide. Prøv også med
sure, tørrede kirsebær eller tørrede tranebær, eller
brug nogle andre nødder.