Lorang&Co jul 2025 - Flipbook - Page 12
c on f i t erede
a n del å r
Det kan være en fordel at confiterer andelår et par dage før juleaften og blot stege
dem sprøde, lige inden I skal spise. Enten hvis du har problemer med at få plads til
både flæskesteg og and i ovnen den 24. december, eller bare fordi confiteret and
smager vidunderligt. Beregn mindst et lår pr. person.
4-6 personer
4-6 andelår
2 spsk. salt
1 spsk. sukker
1 kg andefedt
3-4 rosmarinkviste
3-4 timiankviste
Flagesalt
Læg lårene i et fad, og gnid dem med salt og sukker.
Dæk dem med husholdningsfilm, og lad dem trække
1-2 timer eller natten over i køleskabet.
Kom fedtet i en sautérpande, og lad det smelte. Læg
andelår og rosmarin- og timiankviste i panden, og lad
lårene simre stille og roligt i 1½-2 timer, til de er helt
møre. Byt gerne rundt på lårene undervejs i tilberedningen, så de alle får lige meget varme.
Læg lårene i en beholder, hæld fedtet over, og opbevar dem i køleskabet, indtil de skal bruges. Hvis de er
helt dækket af fedt, kan de holde sig længe, ellers et
par dage.
Tag andelårene op inden servering, og steg dem i lidt
af fedtet på en pande i 10-15 minutter, til de er sprøde.
Krydr med flagesalt, og servér med dit favorittilbehør.
TIP
Husk, at andefedt kan genbruges. Det er dyrt og
svært at skaffe, så sigt det efter brug, og lad det sætte sig. Kassér evt. urenheder, så du igen har det rene
fedt. Frys det i op til 3 måneder. Jeg har flere gange
frosset det i en bøtte og taget mine unger i at hive
bøtten frem fra fryseren i den tro, at det var is.
12
JUL / LORANG&CO